Slip af med stress og spændinger
Varighed: 22:08
Hvad du skal bruge: Tæppe
Beskrivelse
I dag vil vi fokusere på dybe åndedrætsøvelser og blide stræk, der beroliger sindet og frigør spændinger i kroppen.
Gennem rolige, flydende bevægelser vil vi skabe en følelse af indre ro og afslapning, så du kan lade stressen og bekymringerne slippe og finde balance i dit sind.
Mærk efter hvad der føles godt for dig.

Kære Nicole.
Jeg takker meget for videoen, som jeg glæder mig til og er spændt på at lære at kende.
Jeg har holdt pause fra yogaen i en del år og tror, jeg vil være udfordret af lidt stive hosteled og et knæ, som i sin tid gjorde, at yogaøvelserne blev støtte af blokke og diverse puder.
Jeg glæder mig til at afprøve hjemmetræning, men har ikke adgang til yogaudstyr, som da jeg trænede hos min dygtige lærer Bodil Aagaard Rehfeld i Dragør. Jeg er flyttet og bor i en by nord for København og har valgt at prøve træning på egen hånd.
Mit udstyr består af en yogamåtte, en siddepude og et trænings-bælte.
Vil du kunne anbefale udstyr, som kan være støttende og en hjælp, og er du forhandler af udstyr?
På forhånd mange tak for hjælpen.
Mange venlige hilsner, Inge-Merete
Kære Inge-Merete,
Tusind tak for din besked – det glæder mig virkelig, at du har lyst til at komme i gang med yoga igen og prøve hjemmetræning.
Det lyder, som om du allerede har et godt fundament med din yogamåtte, siddepude og træningsbælte. For ekstra støtte vil jeg varmt anbefale et par yogablokke og en bolster. Blokkene kan give støtte under hænder, hofter eller knæ i forskellige stillinger, og en bolster er fantastisk til yin- og restorative øvelser, hvor kroppen får lov at slappe helt af.
Jeg bruger selv yogaudstyr fra Lotuscrafts, som du kan købe hos Your Yoga Shop. De har både blokke, bolstere og andet udstyr i rigtig god kvalitet.
Hvis du vil starte med det, du allerede har derhjemme, kan et sammenrullet tæppe eller et par faste puder også fungere som støtte i mange stillinger.
Jeg håber, du får en dejlig start på din praksis, og du er altid velkommen til at skrive, hvis du har spørgsmål.
Varme hilsner,
Nicole