Kategorier
Beskrivelse
Min yndlings Yogastilling
Giv dig selv dig selv og din hjerne en pause fra hverdagen 🙂 med “Benene op ad væggen” stillingen.
Her er hvordan du gør, og hvorfor stillingen er helt fantastik til et overstimuleret nervesystem.
Instruktion:
- Bring din yogamåtte hen til væggen. Den korte ende skal flugte med væggen.
- Tag 2 tæpper, foldet 4 gange og placer dem ved siden af din måtte.
- læg dig på siden med ballerne op ad væggen.
- Rul nu om på ryggen imens du svinger benene op ad væggen.
- Bøj benene og løft sædet op fra gulvet og lig tæpperne ind under.
- Placer en øjenpude eller noget andet over dine øjne.
- Træk vejret ind gennem næsen med 1:1 eller 1:2 vejrtrækning.
- Hvis du har lyst kan du lytte til den her sang som du måske kender fra mine yogaklasser.
- Tid i stillingen: 5-15 minutter
Hvorfor er stillingen så god:
Denne restorative yogastilling, som på sanskrit hedder Viparita Karani, er for de fleste virkelig skøn, behagelig og beroligende og utrolig nem at udføre.
Du skal rent faktisk ikke gøre meget andet end at svinge benene op ad væggen ( se beskrivelse ovenfor). Jeg taler tit om stillingen i mine yoga klasser og anbefaler den til alle, der har brug for at slappe af, som står meget op i løbet af dagen, har ondt i ryggen, eller har meget om ørerne og føler sig stresset.
5 ting som sker i kroppen, hvis du lægger benene op mod væggen hver dag!
- Forbedrer fordøjelsen
- Fremmer blodgennemstrømningen
- Lindrer smerter
- Mindsker stress og angst
- Strækker hofter, ben og ryg
Stillingen er også fantastik hvis du har problemer med at sove, er det tilfældet er det en god ide at ligge i stillingen i 10 minutter inden du skal sove, for derved at opnå en større kvalitet under søvnen. Prøv det hver dag i en uge og se hvad der sker.
0 kommentarer