/
RSS Feed
I dag deler jeg min egen historie.
Om ulykken, der ændrede mit liv for 19 år siden.
Om følelsen af at være forkert.
Om at miste sig selv i mørket – og langsomt finde hjem igen.
Det handler om traumer. Om at føle sig udenfor.
Men også om de små glimt af håb, der har ledt mig tilbage til mig selv.
Du får indblik i, hvorfor jeg har skabt Yoga & Kvindeliv, og hvad det her rum betyder for mig.
Et rum hvor vi må være hele – både stærke og sårbare.
Et sted for kvinder, der længes efter noget mere ægte.
Jeg håber, du vil lytte med – og måske genkende noget i dig selv
Den mest medrivende podcast ever. Jeg bed mærke i mange ting som jeg ikke selv før har kunne sætte de rigtige ord på. Som vi skal producere ja til samfundet. Genere penge til systemet men man kan ikke mærke sig selv. De ord og den mening er så genialt sagt. Jeg er SÅ mega glad for din podcast og den øjenåbner den gav mig. Har stor respekt for din ærlighed og du kalder en spade for en spade. 1000 Tak af hjertet.
Glæder mig meget til at følge dig 🙏tak
Åh, tusind tak for din smukke besked ❤️ Det betyder virkelig meget for mig at høre, hvordan podcasten har ramt noget inde i dig – præcis det der med, at vi ofte bare kører derudad uden at mærke os selv… det er jo noget, jeg selv har kæmpet så meget med. Tak fordi du lytter med og tør åbne dit hjerte her. Jeg glæder mig så meget til, at vi kan følges ad på den her rejse. 🤍🙏
Kære Nicole! Jeg er efterhånden en “ældre” kvinde på 64 år. Jeg prøver stadig på, at hjælpe mig selv for at få det bedste ud af livet. Jeg har været gift, fået de børn jeg ønskede mig, skilt, levet nogle år alene, gift igen. Fået de dejligste børnebørn..
Men nu er det som om… Er der mere tilbage? Jeg er færdig på arbejdsmarkedet.
Jeg er ikke god til at tage beslutninger for mig selv.. Jeg synes jeg er der for andre i den udstrækning jeg magter.. Men jeg mangler at give mig selv skubbet til gøre noget for mig selv. Jeg har jo ikke den samme tid mere , som jeg har haft.
Men yoga er jeg blevet glad for. Jeg kan mærke det gør godt for mig. Når jeg vel og mærke dyrker det.. Er bare ikke god til, at gøre det alene. Så det her er et nyt skridt jeg vil prøve med dig..
Kære Birgit.. Tak fordi du deler så ærligt. Dine ord rørte mig – og jeg er helt sikker på, at mange kvinder kan spejle sig i det, du skriver. Det lyder virkelig, som om du har levet et rigt og fuldt liv med kærlighed, relationer, børn, børnebørn og ansvar.
Og samtidig kommer der ofte netop dér et stille spørgsmål:
Er der mere?
Jeg tror ikke, det spørgsmål betyder, at noget har været forkert. Tværtimod. Jeg tror, det er et tegn på, at der stadig er liv, nysgerrighed og længsel i dig. At der er sider af dig, som nu – hvor tempoet er et andet, og arbejdslivet er afsluttet – gerne vil have lidt mere plads.
Mange kvinder har været der fuldt ud for andre i så mange år, at de næsten har glemt, hvordan det føles at være der for sig selv. Og når man så står et nyt sted i livet, kan spørgsmålet stille og roligt melde sig:
Hvem er jeg egentlig nu?
Jeg tænker faktisk, at det kan blive en meget smuk og spændende tid, hvis du – i dit eget tempo – tør være nysgerrig og mærke efter:
✨ Hvad var du engang passioneret omkring?
✨ Hvad gav dig glæde, energi eller fornemmelsen af at være dig?
✨ Er der noget, du engang lagde på hylden, fordi børn, job og ansvar måtte komme først?
Yogaen, som du mærker gør dig godt, er allerede et meget fint spor.
Det, du skriver, lyder ikke som slutningen på noget – men som begyndelsen på en ny fase. En fase, hvor du ikke behøver tage store beslutninger eller vide alting på forhånd. Bare tage små, kærlige skridt. Med venlighed. Uden pres.
Knus Nicole