

Denne uge handler om at være mere til stede i dit eget liv.
Mange af os går gennem dagen på autopilot. Vi står op, ordner ting, svarer på beskeder, arbejder, laver mad og går i seng – uden rigtigt at lægge mærke til, hvad der sker omkring os eller inde i os selv.
Mindfulness handler om at stoppe op og være opmærksom.
Ikke fordi du skal sidde stille og meditere i timevis. (for hvem har tid til det)
Men fordi livet faktisk sker lige nu.
Når vi træner vores nærvær, begynder vi at opdage små ting, som vi ellers overser:
🌿 Duften af sommerregn.
🌿 Fuglene udenfor vinduet.
🌿 Hvordan din krop egentlig har det.
🌿 Følelser, du måske har skubbet væk.
🌿 De små øjeblikke af glæde, ro eller taknemmelighed.
Jo mere nærværende vi er, jo bedre lærer vi os selv at kende. Vi bliver bedre til at mærke vores behov, sætte grænser og træffe valg, der føles rigtige for os.
Mindfulness er derfor ikke bare en øvelse.
Det er en måde at leve på.
En måde at møde livet med nysgerrighed, ro og åbenhed.
Affirmation:
✨ Når jeg er nærværende, forstår jeg mig selv og mit liv bedre.
✨ Jeg behøver ikke at skynde mig gennem livet.
✨ Jeg må gerne stoppe op og opleve nuet.
Refleksions-spørgsmål:
1. Hvornår kan du øve nærvær i hverdagen?
Tænk på en daglig aktivitet, hvor du kan være mere opmærksom.
Måske når du:
Drikker din morgenkaffe eller te
Går tur med hunden
Vasker op
Spiser aftensmad
Sidder i haven
Tager et bad
Hvordan ville det føles, hvis du gjorde denne aktivitet lidt langsommere og lagde mere mærke til det, der sker?
2. Hvad har nærvær lært dig for nylig?
Tænk tilbage på en situation fra den sidste uge.
Måske en samtale.
En udfordring.
En konflikt.
Eller et særligt øjeblik.
Hvad opdagede du, da du virkelig stoppede op og mærkede efter?
Var der noget, du ikke havde lagt mærke til før?
Lærte situationen dig noget om dig selv?
Ekstra refleksion
Hvis jeg satte tempoet bare 10 % ned i mit liv, hvad ville jeg så opdage?
Hvad prøver min krop måske at fortælle mig lige nu?
Hvornår føler jeg mig mest levende, nærværende og forbundet med mig selv?
Hvad fylder mine tanker mest med lige nu – og er det egentlig vigtigt?
🌿 Husk: Nærvær handler ikke om at gøre mere. Det handler om at lægge mere mærke til det, du allerede gør. Når vi stopper op et øjeblik, opdager vi ofte, at det, vi længes efter, allerede er tættere på, end vi tror. 💛
0 kommentarer