

Denne uge handler om at opdage, at glæde ikke kun kommer udefra. Den kan også vokse inde i dig.
Vi tror ofte, at vi bliver glade, når alt går godt. Når vi har mere tid, færre bekymringer eller når livet bliver lettere.
Men glæde behøver ikke vente på de perfekte omstændigheder.
Den kan findes i de små øjeblikke – når solen varmer dit ansigt, når du hører fuglene synge, når du griner med en ven, drikker en kop te i ro eller mærker kroppen slappe af efter et par dybe vejrtrækninger.
Vores hjerne er nemlig skabt til at lægge mærke til det, der er svært. Det har hjulpet os med at overleve, men det betyder også, at vi ofte overser alt det gode, der faktisk sker i vores liv.
Den gode nyhed er, at hjernen kan lære nye vaner. Hver gang du bevidst stopper op og lægger mærke til noget godt, styrker du de forbindelser i hjernen, som hjælper dig med lettere at få øje på glæde og de gode ting i livet. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men med små skridt kan du skabe et nyt mønster.
Det handler ikke om at ignorere det svære. Det handler bare om at give plads til det, der giver dig energi og livsglæde.
Affirmation:
✨Jeg vælger at give plads til glæde i mit liv.
✨Jeg lægger mærke til de små øjeblikke, der giver mig ro og glæde.
✨Hver dag øver jeg mig i at se det gode, der allerede er omkring mig.
Ugens aftenøvelse:
Sæt dig et par minutter hver aften, inden du går i seng.
Tag en notesbog frem og skriv svar på disse to spørgsmål:
🌿 Hvad gjorde mig glad i dag?
Skriv 1-3 ting.
De behøver ikke være store.
Måske:
🌿 Hvad er beviset for det?
Beskriv helt konkret, hvad der skete.
For eksempel:
Jeg følte mig glad.
Når du finder konkrete eksempler, hjælper du hjernen med at huske de gode oplevelser. Med tiden bliver det lettere at få øje på dem – også på de dage, hvor livet føles lidt tungt.
Refleksion sidst på ugen:
Når ugen er gået, så spørg dig selv:
🌿 Husk, at glæde ikke handler om at være glad hele tiden. Det handler om at opdage, at selv på svære dage findes der ofte små øjeblikke af lys. Når du begynder at lægge mærke til dem, giver du dem mulighed for at fylde lidt mere. Det er sådan, nye vaner – og nye stier i hjernen – langsomt bliver skabt.
0 kommentarer